Popcorn Hour C-300

del på:
Popcorn Hour C-300

Popcorn-medieafspillerserien er umådeligt populær i det store udland, men knapt så kendt i Danmark og det er ærgerligt, for Popcorns medieafspillere, er i en særklasse for sig.

Popcorn Hour C-300 er en af de største modeller på markedet, fra Syabas Technology, som står bag serien. Serien består af en lang række både trådede så vel som trådløse løsninger, og har et væld af forskellige sammensætninger. I denne artikel, ser vi som sagt nærmere på Popcorn Hour C-300.

Popcorn Hour C-300 er bygget på Sigma Designs 8647 CPU og med Syabas eget software, NMJ V2. Udover den lækre CPU kommer medieafspilleren også med indbygget IR-modtager, som betyder at du kan bruge universalfjernbetjening, hvis du ikke er tilfreds med den medfølgende, som dog er helt i top. CPUen er på 800 MHz og kommer naturligvis med L2 Cache. Udover at denne medieafspiller selvfølgelig er trådløs, kan du også bruge et almindeligt ethernet-stik, til hvis du ikke kører trådløst eller hvis du streamer meget store film i 1080p format mv. hvor den trådløse standard, ikke altid er hurtig nok.

Udover at Popcorn Hour C-300 kommer med en indbygget harddisk, så den fungerer som en rigtig NAS-server, så har Popcorn Hour C-300 også et indbygget drev, som kan afspille både almindelige DVDer, data DVDer og Blu-ray disks.

Brugerfladen
Selve brugerfladen er som sagt Syabas egen og den er bygget på Adobe Flash og menuerne reagerer prompte. Responstiden i menu systemet og load tiderne, kan nok bedst sammenlignes fra dem vi kender fra Apple TV, dog uden så mange udfald.

Designet
Designet er superfedt, men samtidig en smule nørdet og man skal nok ikke forvente, at alle kvindelige partnere er lige begejstret for dette lille monstrum, den minder nemlig mest af alt om en traditionel forstærker. Den krystalklare TFT-skærm som findes forrest på enheden, giver dog et spil, som gør at boksen virker meget dynamisk, men samtidig stilet.

Understøtter 3D
Ingen High-end medieafspiller uden 3D-understøttelse, sådan bør det være og sådan er det også i dette tilfælde. Popcorn Hour C-300 har indbygget mulighed for at afspille MKV3d-formatet, med Matroska’s MKV 3D codec.

Brug andre enheder til at styre den med
Dette er efterhånden blevet stanard på de fleste medieafspillere, men der er alligevel de afspillere der stadig fejler på dette punkt, dette er dog ikke tilfældet med C-300, her kan du nemlig både bruge din iPad eller din Android tablet, til at streame dit indhold til dit fjernsyn og du kan dermed bruge din tablet, som en udvidet fjernbetjening og her kan den originale fjernbetjening ikke længere være med.

Brug C-300 som NAS-server
Du kan også vælge blot at sætte din C-300 op som værende en NAS, hvor alle dine enheder kan streame fra den. Dette gøres muligt igennem NMT Apps, hvor du selv kan vælge om du vil bruge SMB, NFS, UDNP eller NMT Apps, til at dele dit indhold med alle tilgængelig enheder, dette også igennem Internettet.

Download direkte til din server
Som med så mange andre NAS-Servere kan du installere og bruge din C-300 til at downloade med, downloader du meget, er der her rigtig meget tid at spare, da du blot downloader direkte på din C-300 med det samme og herefter kan du afspille det, når du har lyst. Du kan både downloade torrents, og bruge Usenet-servers.

Applikationer
Som ved alle andre populære mediecentre medfølger der et væld af applikationer, som du kan downloade og benytte på din C-300. Udvalget spænder lige fra helt traditionelle tilbud som YouTube og Blip.tv, men byder også på en lang række andre specielle streamingmuligheder, her i blandt selvfølgelig Hulu Plus mv.

Facebook Kommentarer

kommentarer

del på:

Smid en kommentar