Vudu

del på:
Vudu-Logo

Den amerikanske streamingtjeneste Vudu startede for snart 10 år siden, men den kom for alvor i mediernes søgelys i 2010, da den blev opkøbt. Det var nemlig ikke en konkurrent eller en typisk køber, der meldte, at de havde opkøbt Vudu for et beløb, der forlød at være på op mod 100 millioner dollars. Det var nemlig den amerikanske gigantiske detailhandelsvirksomhed Wal-Mart. De er kendt for at være gode til at tjene penge, og for at lave solide investeringer.

Kort efter Wal-Mart havde erhvervet sig Vudu, annoncerede de også at tjenesten nu ville blive tilgængelig i flere lande. Generelt skulle Vudu komme ud i alle lande, hvor Wal-Mart har butikker, hvilket altså ikke inkluderer Danmark på nuværende tidspunkt, men der har flere gange været forlydender om, at tjenesten alligevel kunne være på vej til landet.

VOD – hurtigere end alle andre
Modsat mange andre streamingtjenester som har vundet stort indpas i Danmark som eksempelvis HBO og Netflix, så er Vudu udelukkende end VOD tjeneste, hvor man betaler for det man ser, og ikke i form af abonnementer, som vi kender det fra de andre omtalte tjenester. Man køber adgang til film og serier (der kan købes i hele sæsoner). De kan enten købes til at beholde eller til leje, hvor man har 24 timer til at se filmen. Noget af det der gør Vudu anderledes end andre tjenester, er at man kan vælge hvilken kvalitet man ønsker at leje en given film i. Jo bedre kvalitet, jo højere pris. Hvis man kan nøjes med en lavere kvalitet er det også billigere at leje.

Udvalget er enormt og filmene rammer Vudu lige så snart de er ude på fysisk salg og leje på dvd og blu-ray i USA. De fleste andre tjenester har en noget længere ventetid, og det er på netop dette punkt, at Vudu er sine konkurrenter overlegne. Ofte kan du endda se film på Vudu der end ikke har ramt de danske biografer, hvilket ofte er tilfældet med de lidt mindre titler, hvor de store efterhånden ofte har mere eller mindre globale release datoer både i biograferne og på hjemmemarkedet.

DNS kravet
Som det er nævnt et par gange her, så er Vudu en amerikansk tjeneste, og selvom der har været snak om en europæisk og dansk lancering, lader denne vente på sig. Derfor kan du heller ikke bare tilmelde dig tjenesten, som var det Viaplay, Netflix, HBO Nordic eller noget helt fjerde. Hvis du vil have Vudu skal du arbejde lidt med DNS pegning eller lignende. Det er ligeledes ikke muligt at betale med dit danske kreditkort.

Hvis du ønsker den bedste tjeneste til film, med de nyeste udgivelser til fornuftige VOD priser, er Vudu det absolut bedste valg, men det som nævnt ikke en tjeneste, der er lavet til Danmark og derfor er det heller ikke den mest tilgængelige.

Facebook Kommentarer

kommentarer

del på:

Smid en kommentar